Sådan skabes smykker

Smykker er en kunstform, der har en lang og rig historie. Det er blevet brugt af mennesker i alle aldre og alle kulturer.

Smykker kan laves af en række forskellige materialer, såsom ædelsten, ædle metaller, perler og skaller. Afhængigt af kulturen og æraen kan smykker værdsættes som et statussymbol, for dets materielle ejendele, for dets mønstre eller for dets betydningsfulde symboler.

Den kan også bruges til personlig udsmykning, såsom halskæder eller øreringe. Nogle bruger det af praktiske årsager, såsom at sætte tøj sammen eller opbevare rigdom, men de fleste vælger at bruge deres smykker som et middel til selvudfoldelse og en måde at forbedre deres udseende på.

I oldtiden blev smykker skabt af naturlige materialer som knogler, dyretænder, skal, træ og udskårne sten. Men i den moderne verden er hovedtyperne af smykker ædelstene sat i ædle metaller.

Der er mange forskellige måder at skabe et smykke på, og hver proces har sine egne fordele. En sådan fordel er evnen til at skabe et unikt design.

For at skabe et specialdesignet smykke begynder en designer med at tegne et groft koncept i form af en skitse. Dette sendes derefter til en guldsmed, som bruger deres viden om de valgte metaller og specialiserede værktøjer til at udskære det endelige smykke.

Den resulterende voksform hældes derefter med smeltet metal. Denne proces har ikke ændret sig siden det gamle Egyptens dage og kan udføres i en række forskellige guld- eller sølvlegeringer, herunder 14k, 18k og platin. De færdige smykker er formet og poleret for at sikre, at overfladen er glat, skinnende og fri for ufuldkommenheder.

Når stykket er færdigt, er det normalt belagt med et lag guld eller sølv for at beskytte det mod ridser og snavs. Dette er et meget vigtigt skridt i produktionen af smykker af høj kvalitet.

Det er derefter facetteret, og hvis ædelstenen er en solitær perle, er den sat i en krog/klo indstilling. Stængerne er bittesmå stykker metal, som sætteren folder over stenens bælte og sikrer den på plads.

Diamanter var den primære ædelsten i denne periode, selvom andre sten også var populære. Colombianske smaragder, topas, amazonit fra Brasilien, spinel, iolit og chrysoberyl fra Sri Lanka, rubiner fra Indien, afghansk lapis lazuli, persisk turkis og rødehavsperidot blev alle brugt.

Denne periode oplevede også en stigning i store, chunky kostumesmykker samt udviklingen af trådskulpturer (omslags)design. Disse stilarter blev ofte solgt til en billigere pris og blev lavet af mindre værdifulde materialer.

Art Deco-perioden (1920’erne-1935) så introduktionen af lyse farver og geometriske former i smykker. Denne stil var stærkt påvirket af Walter Gropius og den tyske Bauhaus-bevægelse, som havde en filosofi om, at “der eksisterer ingen barrierer mellem kunstnere og håndværkere.” Smykkerne fra denne periode, populært kendt som Art Deco, er blevet rost for sin interessante stilistiske enkelhed.